Padel tennis i Højbjerg

Skal du spille padel tennis i Højbjerg?

Bor du i Aarhus-området, og mangler du et sted, hvor du kan give den gas med padel tennis, har vi baner til padel tennis, der er placeret centralt lidt uden for Aarhus mellem Viby og Højbjerg.

Har du brug for hjælp til at finde os på din app eller din PC, kan du indtaste adressen Axel Kiers Vej 13 på din enhed. Vores padel tennis center i Højbjerg skulle meget gerne komme frem, men ellers er du mere end velkommen til at kontakte Padel Star – vi hjælper dig gerne på rette vej!

GÅ TIL BOOKING

Padel tennis-baner i Højbjerg

Her i centeret råder vi over 4 topmoderne Adidas padel tennis-baner. Vi benytter panorama baner fra Adidas, så du har de bedste forhold til et slag padel tennis. Her er højt til loftet, og det er optimalt for spillet, da det sikrer en god kamp uden uønskede opbrud i spillet. På den måde giver vi dig de bedste forhold, når du skal spille padel tennis.

Har du ikke selv udstyret, der skal bruges, kan du i vores hal i Højbjerg leje eller købe padel tennis-udstyr fra Adidas. Det er muligt at leje eller købe udstyret i hele hallens åbningstid – fra tidlig morgen til sen aften, da hallen i Højbjerg altid er bemandet. Det betyder også, at der altid er en, som kan svare på dine spørgsmål eller hjælpe dig, hvis du har brug for vejledning eller svar på andre praktiske henvendelser.

I hallen i Højbjerg har vi desuden en hyggelig café og et loungeområde, hvor du og dine medspillere kan nyde lidt kvalitetstid før og efter kampen. Vores ønske er at skabe et padelcenter, hvor det er hyggeligt og sjovt at være.

Hvis du leder efter det perfekte sted at spille padel tennis i Højbjerg, er du landet det helt rigtige sted. Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Padel Star i Højbjerg!

Vil du spille padel tennis?

Du kender muligvis allerede til padel tennis, eller måske har du hørt om det fra en af dine venner eller bekendte? Tag en makker under armen og invitér vedkommende med ud at spille padel tennis i Højbjerg, hvis I ønsker at få en sjov oplevelse kombineret med en god omgang motion.

Padel tennis er for alle, og i hallen i Højbjerg kan du spille det året rundt. Uanset om du har prøvet at spille padel tennis før eller ej, er det nemt at komme i gang. Alt du skal bruge er et padel bat og nogle bolde, som du kan leje eller købe hos os. Du bor måske i eller omkring Højbjerg og vil gerne dyrke motion, som både er sjovt, og hvor der er et konkurrenceelement. Padel tennis er en god motionsform for dig, der gerne vil holde dig aktiv og samtidig få et smil på læben. Hos Padel Star i Højbjerg har alle mulighed for at være med, og vi byder velkommen til alle, som har lyst til at spille med uanset alder og niveau. Hvis du er nybegynder og gerne vil lære at spille padel tennis, eller hvis du har prøvet det før og ønsker at blive endnu bedre til det, er det muligt at booke forskellige former for træning. Her får du en instruktør med på banen, som hjælper dig med at forbedre din teknik og dit spil alt efter dit niveau.

Hos Padel Star har vi 4 baner. Det er nemt at booke en bane i systemet, hvor du kan se ledige tider, finde gode tilbud og tilmelde dig vores turneringer. Alt efter hvor mange I er, er det er muligt at leje en eller flere baner. I hallen i Højbjerg har du også mulighed for at holde private arrangementer eller firmaarrangementer, hvor vi sammensætter den rette løsning alt efter dine ønsker og dit budget.

Hvad er padel tennis?

Padel tennis er efterhånden en meget velkendt sportsgren i det meste af verden, og selvom den først for alvor har fået fat i Danmark for relativ nyligt, så brager den frem i popularitet. På imponerende kort tid er padel tennis også blevet meget populær i Aarhus-området, hvor der inden for de seneste par år er blevet opført 4 padel tennis-centre.

Lidt firkantet kan man sige, at padel tennis er en blanding mellem cirka 20 % squash og 80 % tennis. Banen er ligesom i squash omgivet vægge, som aktivt bliver brugt i spillet. Der spilles over et net som i tennis, og bolden og pointsystemet er også overført fra tennis. Hvis du allerede kender lidt til tennis, ved du, at kampen deles op i partier og sæt, hvor der spilles 6 partier per sæt og bedst af 3 sæt. I padel tennis spiller man på en bane, som måler 20 x 10 meter. Der bruges ’padel bat’, som mest af alt minder om et forstørret bordtennisbat med små huller i. Det er mest almindeligt at spille double, hvor man er 4 spillere på banen, men det kan også lade sig gøre at spille single padel tennis. Hvis du gerne vil vide mere om padel tennis i Danmark, så kan læse mere om det hos Dansk Padel Forbund (DPF). Her kan du blandt andet tilmelde dig turneringer og lære mere om reglerne.

Padel tennis er en glimrende motionsform, som også besidder store sociale kvaliteter. Hvis du også har fået lyst til at prøve at spille padel tennis og finde ud af, hvorfor padel tennis er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark, kan du hos Padel Star i Højbjerg prøve det af. Vi ser frem til at byde dig velkommen!

Ring til osBook bane
(+45) 73 70 70 72
Book en bane